Deltagerinformation

Projektets danske titel
Aflastning under graviditet med afkortet livmoderhals.

Du har fået målt en afkortet livmoderhals i din graviditet. I den forbindelse informerer vi dig om et landsdækkende forskningsprojekt, kaldet BEWISE.
Projektets formål

Projektets formål
Hvis en gravid kvinde får målt en afkortet livmoderhals, kan hun være i risiko for at føde for tidligt. Projektets formål er at undersøge forholdet mellem fysisk aflastning og tidspunkt for fødslen, graviditetsforløb, og mor og barns helbred. Din læge eller jordemoder vil give dig besked om, hvordan du skal forholde dig under din graviditet, hvis din livmoderhals er afkortet. Din behandling vil følge de gældende retningslinjer for din region og dit sygehus. I alt forventes ca. 4.000 gravide at indgå i projektet på landsplan. Du er inkluderet i forskningsprojektet, fordi du har fået målt en afkortet livmoderhals.

Vi indsamler oplysninger fra journalen fra alle gravide, der får målt en afkortet livmoderhals. Deltagelse i projektet er frivillig, og du kan til enhver tid frabede dig deltagelse uden konsekvenser for din behandling. Du kan frabede dig deltagelse i projektet, hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger anvendes, via dette link (https://redcap.link/bewiseoptout) eller QR-kode (nederst på denne side). Hvis du frabeder dig deltagelse, vil der ikke blive indsamlet yderligere oplysninger om dig. Din behandling under graviditeten er den samme, uanset om du frabeder dig deltagelse i projektet eller ej. Deltagelse i projektet medfører ikke yderligere undersøgelser eller risici ud over den behandling, du ellers ville modtage.

Hvis vi ønsker at indsamle yderligere oplysninger eller invitere dig til andre delprojekter, vil du modtage særskilt information og blive bedt om samtykke.

Initiativ og økonomi
Projektet er initieret af Aarhus Universitetshospital og støttet af Danmarks Frie Forskningsfond (sagsnummer: 4308-00216B). Det samlede støttebeløb udgør 4.167.640 kr. Forskerne har ingen økonomiske interesser i projektet.

Hvilke oplysninger indsamles til projektet
– Helbredsoplysninger om din graviditet og fødsel
– Helbredsoplysninger om dit barn
– Et kort depressionsspørgeskema der sendes i din e-Boks 6–8 uger efter fødslen

Opbevaring og behandling af data
Alle data behandles fortroligt i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR). Data opbevares i en sikker forskningsdatabase ved Aarhus Universitet. Kun projektets forskere har adgang til oplysningerne, udelukkende med henblik på at gennemføre, kontrollere og overvåge projektet. Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, der behandles om dig, og til at få rettet eller slettet oplysninger i henhold til gældende regler.

Resultater af projektet
Resultaterne af projektet vil blive offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter og kan også findes på projektets hjemmeside.

Erstatning
Du er dækket af de almindelige regler for patienterstatning i Danmark, hvis der skulle opstå en skade i forbindelse med projektet.

Skan QR-koden hvis du ikke vil frabede dig deltagelse i studiet

qr kode opt out til redcap

Nedenfor kan du downloade den deltagerinformation:

Hvis du ønsker information om hovedstudiet (indebærer indhentelse af journaldata fra dig og dit barn samt at modtage et depressionsspørgeskema efter fødslen) kan du downloade informationsmateriale nedenfor:



Hvis du er bliver bedt om samtykke til blodprøver, SENS-aktivitets-tracker og/eller DXA-skanning vil du modtage yderligere information. Informationen kan også downloades her nedenfor: